Et brev til forældre og medlemmer fra bestyrelsen og ledelsen.

Kære forældre og medlemmer på Frederiksberg Teater.

Efter en gennemgang af vores regnskab, må vi desværre konstatere, at vi er stærkt udfordret grundet manglende kontingentindbetalinger. Frederiksberg kommune giver tilskud til vores forening, der er bundet op på registreringerne af disse kontingentindbetalinger. Derfor handler det nu om, at vores eksistensgrundlag er på spil. Vi ved godt at giroopkrævninger er gammeldags og vi arbejder derfor på, at få Mobilpay. Fremover vil der her på vores hjemmeside stå: Dato for kontingentindbetalingerne, samt bankoplysninger og senere vores telefonnummer til Mobilpay. Vi opfordrer derfor til at I holder jer løbende opdateret, da der udover kontingentopkrævninger vil stå: Beskeder fra ledelsen og bestyrelsen samt datoer for kommende bestyrelsesmøder, hvor I er velkommen til at kontakte os, hvis I har noget I gerne vil have drøftet i bestyrelsen. Facebook er stadig den platform, der giver jer informationer om holdene fra instruktørerne. Vores næste punkt omhandler bæredygtighed. Vi har besluttet at spare miljøet og vores økonomi for udgiften på enegangs krus og kopper. Derfor opfordrer vi jer til at medbringe egen drikkedunk til øvedagene med tydeligt navn på. Vigtig dato: LØRDAG d. 31. august 2019 overdrager Gert Nielsen posten som teaterleder efter 24 år til Lisette Vigga Torp. Dette bliver markeret med en reception, hvor I alle er inviteret. Program og herved tidspunkt vil I kunne finde her på hjemmesiden snarest, da vi lige nu er i planlægningsfasen, men nu har I alle datoen. Med venlig hilsen Bestyrelsen og ledelsen.